Sådan finder du den rigtige kommode til dit hjem

En kommode er et populært møbel i de danske husstande. Den er flot, den findes i mange farver og designs, den er alsidig, og den kan placeres stort set i alle hjemmets rum. Men netop af disse årsager kan det også være svært at finde den rigtige kommode til dit hjem. I denne guide vil vi hjælpe dig på vej med at finde den rigtige kommode. Læs med her.

Find ud af, hvor kommoden skal stå

Som det første er det vigtigt at vide, hvor kommoden skal stå. I hvilket rum, og hvilken placering skal den have i rummet? Det kan give dig et indtryk af, hvilken type af kommode du skal på jagt efter. Her er det vigtigt at vurdere, om den skal være høj, bred eller begge dele.

Som et godt råd kan du måle op med en tommestok, der hvor du har planlagt, at din kommode skal stå. Så ved du præcis, hvor stor, høj og bred den må være. På den måde er du sikker på, at du ikke kommer hjem med en kommode, der er for stor. Det ville være en skam.

Overvej, hvad din kommode skal bruges til

Hvad er planen med din kommode? Skal den indeholde tallerkner, bøger, nipsting eller noget helt fjerde. En kommode kan rumme alt, men det er nu alligevel en god idé at have en tanke om, hvad den skal indeholde. Hvis du ved det, kan du også nogenlunde vurdere, hvor store skufferne skal være og dermed også, hvilken størrelse, både højde- og længdemæssigt, de og kommen skal have.

Bestik fylder eksempelvis ikke det samme som kasser gør, og derfor er det klogt, at du ved, hvad der skal være inden i din kommode.

Tag højde for designet i rummet

For at din kommode kommer til sin ret på bedste vis, bør du overveje resten af rummets design og arkitektur. Således vil du være i stand til at vælge en kommode, der passer til resten af rummet.

Det vil hjælpe dig med at finde ud af, om din kommode skal være lavet i træ, malet træ, metal eller et helt fjerde materiale. Rigtig mange kommoder er lavet i træ, men der findes utallige træsorter, både lyse og mørke. Tjek derfor, hvad der vil gå godt i spænd med resten af rummet og indretningen.

Hent inspiration udefra

En kommode er i dag så alment et møbel, at der findes utallige møbel- og livsstilsforretninger, der sælger et hav af kommoder. Her kan du med fordel undersøge udvalget og se billeder og mål. Find din favorit eller bliv klogere på, hvilken stil du leder efter. IDEmøbler har et bredt udvalg af kommoder, og du kan se nærmere på det lige her.

Der er også masser af inspiration at hente i billeder af rum, der er designet med kommoder. Arkitektur og design er i dag på mode, og det kan du bruge som din fordel, når du leder efter en ny kommode.

Spørg om hjælp i butikken

De ansatte i møbelforretningerne ved meget om møbler, og selvom de ikke har set dit hjem, kan de sagtens hjælpe dig på rette vej. De kan fortælle om kommodens materiale, funktionalitet, og hvad den er oplagt at bruge til. Derfor skal du endelig ikke tøve med at spørge personalet, når du først er ude i butikken. De er der for at hjælpe dig.

Det var vores råd til dig, når du skal købe en ny kommode. Vi håber, at du nu er blevet klogere, og at du får købt det helt rette valg i første forsøg. Ellers er det værste, der kan ske, at du må prøve igen. Af skade bliver man klog.

Et stort held og lykke med købet!

Recommended For You

About the Author: admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.